Vi i Make Rojava Green Again vil gerne sende en hilsen til jer, der tager del i disse globale aktionsdage – jer der tager ansvar for at forsvare liv, jer der forsvarer vores planet fra den kapitalistiske modernitets angreb. Her i Nordsyrien vil vi fortsætte med at plante træer og at opbygge socialøkologi som en direkte aktionsform til at opbygge alternativer og til at bevise, at en anden verden er mulig.
At gribe til handling betyder at ikke overlade vores problemer til andre. Det betyder at analysere situationen og at respondere for at finde løsninger på de problemer, vi står overfor – at tage initiativet og at gøre, hvad der er brug for. Fridays for Furture-bevægelsen hvor ungdommen fra hele verden organiserer sig mod truslen om klimaforandringer, er en kilde til håb. Håb om en bedre fremtid – en fremtid hvor menneskeheden ikke ødelægger dén planet, vi lever på.
Vi står overfor en situation, der kan føre til en massiv udryddelse af liv, og det er en udfordring af globale dimensioner. Vi er nødt til at organisere vores modstand globalt – men for at finde løsninger, er vi nødt til at handle lokalt. At forsvare vores plant, betyder at forsvare liv – at forsvare vore liv, så at hver handling vi udfører i denne henseende, skal forstås som et selvforsvar.
Vi vil ha’ en systemforandring – ikke en klimaforandring. For at opnå denne forandring, er vi nødt til at forstå dette systems rødder og årsager, og herfra afsøge alternativer og løsninger. Det nuværende systems udbytning og ødelæggelse af vores planet er ikke bæredygtigt. Dét misbrug af fossile brændstoffer der er nødvendigt for at holde dette tekno-industrielle globaliserede samfund kørende, er hovedårsagen til klimaforandringer. Dette forårsager en trussel mod menneskers samfund, men denne trussel påvirker ikke alle på samme måde. Hvis vi vil finde bæredygtige løsninger, er vi nødt til at tage et nærmere kig på disse uligheder.
Industrialisering har været et meget vigtigt værktøj for kapitalismen – systematiseringen af akkumulationsprocesserne. Metropolerne – omdrejningspunkterne for akkumulation – udnyttede deres magt til at besætte og udbytte større områder. At kolonisere dén jord, hvor andre mennesker boede. Kolonialisme havde en stor indflydelse på udviklingen af global kapitalisme, hvor europæiske kræfter koloniserede de fem kontinenter, således at et verdensomspændende system af dominans og udbytning skabtes. Denne kolonialistiske tilgang – altid at tilstræbe størst mulig profit uden omsorg for jord og mennesker – er hovedårsag til dén situation, vi står i i dag.
Denne kolonialistiske tilgang er ikke kun til stede i dén måde, vi opfatter vores forhold til andre samfund på. Den er også til stede i dén måde, vi opfatter vores forhold til naturen på – at se mennesket som subjekt og naturen som objekt, som derfor kan blive brugt og udnyttet til at tilfredsstille vores behov. Vi kan også se denne tilgang i det patriarkalske system, hvor kvinder bliver undertrykt og udbyttet af mandlig dominans. Derfor er økologi og feminisme modstandsbevægelsers vigtigste kampe, og ungdomsbevægelserne gør allerede et godt stykke arbejde for dette.
Vi tror på, at disse revolutionens vigtigste byggesten er lige så vigtige i Nord- og Østsyrien, som i vores fælles kamp overalt.
Hvis vi forstår vore samfund, hvis vi forstår de problemer, vi står overfor, vil vi også være i stand til at finde løsninger. Men at finde løsninger, er ikke nok. Vi er nødt til at handle for at udføre disse løsninger. For nylig – i forsvaret for revolutionen – døde vores italienske ven og kammerat, Lorenzo Orsetti (Tekoser Piling), i kampen mod Islamisk Stat. Han plejede at sige “Every storm starts with a single drop. Try to be that drop”.
Lad os alle være disse dråber!
Systemforandring – ikke klimaforandring!